Klassestandpunkt mod prostitution

Den proletariske feminisme, en rød linje for kvindekamp, vil kæmpe mod prostitution og mod liberalisme i dette spørgsmål. Dette er en linje som er forankret i proletariatets klassestandpunkt og som er for revolution mod systemet.

Liberal og såkaldt sexarbejderinkluderende feminisme

I flere år har det liberale ungdomsparti Ungt Venstre mødt op til parolemøderne i 8. Marts Komitéen i Oslo. Her har liberalisterne optrådt som et ret så stort støttepunkt for det som de selv kalder “liberal feminisme.” Centralt i denne er idéen om at individuel frihed er den største dyd – også i feminismen. På baggrund af denne tænkning har de angrebet den radikale feminismes og 8. Marts Komitéens linje for kriminalisering af horekunden.

For den liberale feminist er kriminalisering af horekunder i modstrid til både det frie marked og fuld frihed til at gøre som man vil med sin egen krop. Og med andres krop – hvis man kan betale for det. Dette afspejler, hvis det ikke er det samme, som liberalisternes holdning til narkotika.

Den radikale feminisme er en anden retning i feminismen, og denne dominerer i større grad især i kvindegruppen Ottar, men til dels også i Kvindefronten. Den radikale feminisme har længe været dominerende i den norske kvindebevægelse. De har sandsynligvis været kernen i 8. Marts Komitéerne flere steder i landet, og overlapper med flere partier – for eksempel Rødt og SV. Den radikale feminisme skiller sig fra den liberale feminisme på flere punkter.

Den indiske maoist Anuradha Ghandy har skrevet om disse filosofiske retninger inden for feminismen, og kritiseret dem, i teksten Filosofiske retninger i den feministiske bevægelse (her på norsk -Redspark).

I 2018 har liberalisterne fået opbakning fra andre som fremmer en lignende liberalisme. Disse ønsker en feminisme som er “sexarbejder-inkluderende,” og går dermed mod brugen af ordet “prostitution.” Dette afspejler en identitetspolitisk retning som i mange år har haft en vis stilling i USA. Vel at mærke ikke en stilling blandt masserne, men blandt venstreintellektuelle og politiske miljøer. Tænkningen har præget mange, og er ofte blevet kritiseret, men siver i dag ind i norske miljøer under påvirkning fra vest.

Proletarisk feminisme mod prostitution

En proletarisk feminisme, en rød kvindebevægelse, vokser ud af en anden tradition end både den liberale og den radikale feminisme. Den vokser ud af marxismen. Og til grund for den røde kvindekampslinje ligger klasseperspektivet og materialismen. Når nogen siger “frihed,” så vil vi stille spørgsmålet “for hvem?” For hvem er det frihed at legalisere prostitution? Det er frihed for manden med penge til at købe sig adgang til andres kroppe. Og det er frihed for fattige kvinder og stofmisbrugere til at sælge sig. Men de sidstnævnte har allerede denne “frihed” – for i Norge er kun horekunden kriminel, den prostituerede bryder ingen love. Det er selvfølgelig godt, og at kriminalisere prostitution er helt forkert. Men hvilken klasse har mest at tjene på at alfonser og horekunder får frit spil?

Friheden til at købe sex betyder intet godt for kvinders rettigheder. For over 100 år siden var kvindens stilling i det norske samfund endnu mere underordnet. Kvinder var mere undertrykt – og prostitutionen og alfonsernes virksomhed var “fri.” Fattige kvinder blev luret, lokket og truet ind i Oslos bordeller, eller drevet dertil af nøden. Prostitution og kvindeundertrykkelse, især undertrykkelse af de fattigste kvinder, går hånd i hånd.

Forskning i prostitution har gentagne gange knust myterne om at prostitution er en ufarlig måde at tjene til livets ophold på. Der er en stærk sammenhæng med traumer, seksuelt misbrug i opvæksten, post-traumatisk stress og en række andre negative følger for individet.

En klasselinje, en linje for solidaritet med fattige eller stofmisbrugende prostituerede, er at forsøge at kæmpe folk fri fra prostitutionen – ikke ind i den. Alle slags hjælp og støtte er gode, og også selvorganisering, men ikke for at gøre det lettere at blive i prostitution, eller at rekruttere nye ind i den.

Liberal feminisme har et småborgerligt klasseperspektiv

De liberale feminister spiller på den liberale myte om individets selvbestemmelse, og på myten om “den lykkelige luder.” Deres glansbilleder er luksusprostituerede, som tjener godt og ikke har nogen alfons. De som kan vælge deres egne kunder, som kan fravælge ham med det skumle blik eller ham som er fuld. Som ved hvad kunderne hedder, måske endda hvor de bor, og således lever et helt andet liv end piger i trafficking, stofmisbrugere og fattige desperate damer, som ikke kan se nogen anden udvej end at prostituere sig. Men vi mener at prostitution altid er negativt for dem som tager del i den, selv for dem som relativt set ikke står i den værste stilling.

Liberalisterne vælger bevidst dem som har det bedre, og gerne er en del af småborgerskabet, når de skal tegne billedet af en prostitueret som bare bruger sin egen krop til egen vindings skyld. Som en hvilken som helst anden “arbejder” eller selvstændig. Disse er ikke de typiske prostituerede. At fokusere på disse er typisk for en borgerlig eller småborgerlig feminisme. Den vil i bedste fald tale om stofmisbrugerne, måske ved at sige at kriminalisering af horekunden sætter disse i større fare, men for dem er den ideelle prostituerede ikke ulig deres ideelle arbejder – nemlig slet ikke en arbejder i det hele taget, men en selvstændig småborger af iværksættertypen.

Individ, samfund og klasse

Vi har ingen moraliserende dagsorden når vi mener at prostitution må bekæmpes. Dette er ikke et indlæg i nogen debat om hvad folk burde tænde på eller kunne eller ikke kunne lide. Vi mener og ved og respekterer at folk har forskellige slags seksualitet og forskellige forhold til egen krop. Men vi mener også at køb og salg af køn og krop påvirker ideologien og kulturen i et samfund. Vi mener at det påvirker hvordan vi ser på kvinders krop, om vi ved at man kan købe sig adgang til den. Og vi mener at det går hånd i hånd med vold mod kvinder. Vi mener at prostitution er vold mod kvinder. Ikke bare individuelle kvinder, men kvinder som en gruppe folk i dette samfund. Og især de fattigste og mest systematisk udsatte kvinder. Fokus her er på kvinder, men vi mener ikke at det er bedre at unge mænd sælger sig, bare for at understrege det.

Prostitution er ikke bare et spørgsmål om de prostituerede selv, men om hvilken slags samfund vi lever i – hvilke strukturer som fremmes eller holdes tilbage. Og vi mener at kriminalisering af horekunden var et lille skridt fremad i dette spørgsmål. Et skridt som kvindebevægelsen bør forsvare.

Prostitution rammer kvinder uden for prostitution – og med indslag af trafficking og prostituerede fra Østeuropa, Asien og Afrika, bliver ikke alene de prostituerede stigmatiseret. Kvinder fra Thailand oplever racistisk chikane på baggrund af fordomme. Det samme gælder sorte kvinder, noget man så meget af da mange afrikanske kvinder var gadeprostituerede i flere norske byer (før sexkøbsloven). Prostitution forstærker negative stereotyper, chikane og seksuelle overgreb – også mod kvinder som ikke er en del af den. Patriarkatet og racismen arbejder sammen mod disse kvinder.

Endvidere er prostitution først og fremmest et spørgsmål om klasse. Det er fra verdens fattigste kvinder, kvinder i proletariatet – og gerne dem som er ekstra undertrykt, for eksempel af racisme – at flertallet af prostituerede bliver rekrutteret. Økonomisk elendighed, løfter om raske penge, stoffer eller simpelthen tvang, er baggrunden for at drive kvinder ind i denne ekstreme form for udbytning. Prostitution hjælper ikke disse kvinder ud af fattigdom eller elendighed – tvært imod cementerer den problemerne og forstærker dem ofte.

Prostitution, sundhed og stigmatisering

Konsekvenserne for de prostituerede er ofte store. Undersøgelser og forskning tyder på at rigtig mange prostituerede udvikler traumer eller får forstærket eksisterende traumer. De som siger at at prostitution bare er et job som andre jobs ser væk fra dette. Nogle hævder også at det er stigmatiseringen af prostituerede som skaber de fleste psykologiske problemer, men man fjerner ikke stigma ved liberalisering.

Stigmatiseringen af prostituerede er nært forbundet med patriarkatet og klassesamfundet. Så længe vi lever i et kapitalistisk patriarkat, vil prostituerede blive stigmatiseret fordi de bryder med kønsrollen om at være en “god mor” og “ærbar kvinde.” De vil blive stigmatiseret efter seksualmoralen, blive objektiviseret og set ned på. Og især de gadeprostituerede vil opleve at de er på bunden af klassestrukturen. Denne stigmatisering vil være der, uanset om lovene er liberaliserede. Moralen følger ikke retspraksissen slavisk. Prostituerede damer oplevede stigmatisering også da både horekunder og alfonser havde frit spil. Måske endda mere.

Proletariske feminister ser på proletariske prostituerede som vores søstre. Vi er selvfølgelig ingen afsky mod folk som sælger sex. Vi vil støtte enhver kamp de fører for sundhedsydelser og andre fremskridt. Og vi vil bekæmpe patriarkalsk og moraliserende fordømmelse af disse. Men at gøre plads til mere prostitution er ikke at stå skulder ved skulder med prostituerede. Den eneste virkelige klassesolidaritet er at kæmpe mod prostitution som fænomen, og mod at kvinder bliver drevet ind i denne. Studier og indblik i virkeligheden for fattige prostituerede må vække vrede hos alle med nogen sans for retfærdighed. Vi kan ikke støtte handlinger som tilsyneladende støtter de prostituerede, men i virkeligheden vil gøre plads til mere prostitution gennem liberalisering eller lignende. Som altid skubber borgerskabet og småborgerskabet andre ind foran sig for at fremme egne klasseinteresser. Dette er ikke helt ulig når Angelina Jolie går sammen med NATO-ledelsen for “kvinders rettigheder.”

Proletarisk feminisme for rød magt

Liberalismen, individualismen og post-modernismen afgiver falske løfter om magt. De siger at kvinder skal få magt gennem at være frie til at gøre som de vil. Men vi ved at ægte magt ikke kommer gennem individuel frihed under kapitalismen, men gennem stærke fællesskaber og fælles kamp. Ægte magt kan kun vindes ved at knuse systemet som i virkeligheden undertrykker og udbytter proletariatet. Den politiske magt vokser ud af geværet som Mao sagde, og denne indsigt må få konsekvenser for hvordan kvinder organiseres for at erobre magten og befrie sig. Frihed under kapitalismen er som altid den riges frihed til at købe hvad som helst, og den fattiges frihed til at tjene den rige eller sove sulten under en bro.

Patriarkatet og kapitalismen er ikke to adskilte systemer som lever i hver sin forskellige virkelighed. Disse er sammenfiltret til et system; en imperialistisk og patriarkalsk kapitalisme. I dette system oplever kvinder – og andre grupper som undertrykte nationer – særlige former for undertrykkelse, oven i undertrykkelse og udbytning af proletariatet. Dette skaber behovet for særlig mobilisering, organisering og kamp. Men roden til undertrykkelsen ligger i systemet selv, hvilket vil sige at en løsning på problemet forudsætter et opgør med selve det kapitalistiske system. Virkelig kvindebefrielse kræver revolution.

Tillæg:

Forsker siger at forbuddet mod at købe sex vil skabe mindre prostitution og meget mindre trafficking.

Klip fra en afhandling om prostitution.

“Op mod 96% af prostituerede ønsker at unslippe, men føler ikke at de kan. De er fanget af frygt.” (The A21)

“Hvad angår psykisk sundhed, så er der ingen tvivl om at kvindernes livssituation skaber rum til forskellige udtryksformer for psykiske problemer. Efter at kvinder forlader prostitution, kan det mærkes at mange lider af post-traumatisk stress og det som post-traumatisk stress indebærer. Fysisk har de ofte muskelsmerter.”

“Mange har til voldsomt bevidst forhold til at prostitution er noget man kan gøre i en lille periode, men så må man holde op, hvis ikke det skal gå ud over psyken. Måske er det som informanterne der har direkte kontakt med kvinder ser mest, at psykisk er det en belastning at være prostitueret, mange lider af søvnproblemer, problemer i forhold til at få spist nok, der er et højt psykisk stressniveau.”

“At prostituere sig er et problem i sig selv, fordi man undertrykker sin egen personlighed og lader andre udnytte en seksuelt, fysisk og psykisk. Studier viser at prostituerede lider af samme traumer som krigsfanger, ofre for voldtægt og tortur. Prostitution er vold fordi det ødelægger den menneskelige personlighed, og oven i købet placerer mennesker nederst på samfundets rangstige.” (Pajumets, 2004)

“Forfatter og terapeut Odile Poulsens erfaring er, at 90% af kvinderne hun har mødt i prostitution i Danmark, har oplevet seksuelle overgreb før de begyndte, ingen sælger sig selv uden alvorlige årsager.” (Poulsen, 2006)

En psykolog skriver: “Studier fra anderledes steder i verden knytter alvorlig psykisk symptomatologi til sextrafficking. Et studie fra Nepal viste højere grader af depression og PTSD for kvinder som blev unyttet seksuelt end for kvinder som blev udnyttet på andre måder (Tsutsumi, Izutsu, Poudyal, Kato og Marui, 2008). Et græsk studie viste at kvinder som blev misbrugt i sexindustrien havde højere forekomster af dissociation, depression, skam og negativ kropsoplevelse end andre kvindelige “misbrugsofre” (Antopoylou, 2006), Et australsk studie afdækker komplekse traumeerfaringer hos gadeprostituerede kvinder samt højere grader af PTSD end for normalbefolkningen (Roxburgh, Degenhardt og Copeland, 2006). Cathy Zimmerman er den som først og fremmest forbindes med forskning i menneskehandel og kvinders sundhed. Hendes forskning har vist en klar sammenhæng mellem prostitution i sexindustrien og multipel psykisk og somatisk symptomatologi af alvorlig grad (Zimmerman et al., 2003; Zimmerman et al., 2006; Hossain, Zimmerman, Abas, Light og Watts, 2010).” 

Undersøgelser i flere lande viser sammenhæng mellem post-traumatisk stress og prostitution.

Kilde: https://tjen-folket.no/Sentralt/view/12646

Subscribe to Our Newsletter