Revolutionen for homobefrielse i Texas blev knust af regnbuekapitalister – Rige homoseksuelle hverken er eller har været vores venner

Regnbuekapitalisterne forstår at ægte LGBT-befrielse er deres fjende.

Tilbage i 1970 erobrede Bøssernes Befrielsesfront i Houston [GLF-HTX] det texanske politiske landskab i en kort periode. Kort efter deres radikale-men-fejlagtige rødder blev sået, begyndte reformistisk pis at udhule dens eksistens.

Disse er udklip fra en homoseksuel avis vedrørende GLF-HTX’s oprindelige aktiviteter. Blandt deres oprindelige krav var LGBT-folks fulde deltagelse i folkerevolutionen, at alle folk uanset køn og orientiering skulle tage del i samfundets arbejde og produkter på baggrund af evne og behov (i stedet for profit), løsladelsen af alle revolutionære politiske fanger, og at undertrykkelsen af transvestitter skulle bekæmpes med vold.

Den spirende almindelige bevægelse for homoseksuelles rettigheder var hurtig til at gå imod dem, og sammenlignede dem endda med nazister (som kan ses i billederne forneden fra Nuntius, en “homoseksuel avis). Blandt GLF’s aktiviteter i staten fandt en blokade af en konference for Metodistkirken sted, hvor medlemmerne forlangte erstatning for mishandling i barndommen. Homobarer blev blokeret og i stigende grad set som regnbuekapitalistiske udbytningsinstitutioner, der tjente fedt på homoseksuel elendighed. Lige fra starten af var homoseksuelle bar-ejere heftigt imod revolutionære aktiviteter som søgte at underminere grundlaget for deres profitter.

GLF-HTX opfordrede åbent til våbentræning og en alliance med kvindebevægelsen og den sorte befrielsesbevægelse på de mest militante grundlag. Til tider inkluderede dette vold, fordi de rigtigt havde vurderet at der ikke er andre måder at kæmpe mod undertrykkelsen af LGBT-folk under imperialismen.

De blev meget hurtigt omringet på alle fronter af heteroseksuelle og LGBT-kapitalister i lige høj grad, der påstod at de “gjorde tingene værre” for homoseksuelle, mens GLF var stålsatte i at lortet kun bliver bedre for de hvide og rige, og ikke for os folk nede på jorden. De blev angrebet på grund af deres alliance med “Sorte Panter-agtige elementer,” hvor en skribent i Nuntius endda sagde “Pas på! De er RØDE [kommunister]!” og en anden påståede at sorte militante havde “infiltreret” dem. Endnu en artikel siger at de brugte “for meget tid med deres næse i Maos Lille Røde.”

GLF-HTX var stålsatte i at kapital-imperialismens ødelæggelse var den eneste måde, LGBT-folk kunne blive befriet. Men kort derefter begyndte uevnen til at smide kapitalisterne ud af den nationale GLF-bevægelse at koste dem dyrt. I 1971 splittede GLF hurtigt ved en konference, hvor den ene side forlangte at “vi er ikke frie før alle er frie, vi må gå sammen med den sorte befrielses- og kvindebefrielseskampen” og at kapitalismens revolutionære omvæltning måtte vejlede alle deres aktiviteter. De pengehavende interesser dominerede den homoseksuelle befrielsesbevægelse, som de fortsætter med i dag, og sagde at der ikke behøver være et fokus på kapitalismen, eller på andre grupper folk som står ansigt til ansigt med den kapitalistiske stats vold. Den gamle GLF blev afskaffet, gennem det som blev set som en alliance mellem regnbuekapitalister og “homomedier” som Nuntius.

På grund af den konference blev GLF til “Bøssernes Befrielse,” [GL] fjernede “Front” fordi organisationens nye herrer ønskede at tage afstand til enhver form for revolutionære aktiviteter eller at blive associeret med den anti-kapitalistiske kamp. På det tidspunkt blev deres krav udelukkende legalistiske og lovmæssige, og blev til intet andet end en liste over rester som dagligdags LGBT-folk kunne tigge om fra den kapitalistiske stat. De begyndte at kæmpe for rige homoseksuelle mænds rettigheder, evnen til at fremme forretning, og gjorde det endda den en førsteprioritet at afskaffe den seksuelle lavalder… et krav som aldrig før var en prioritet hos GLF-HTX platformens oprindelige revolutionære retning.

I 1972, året efter, forsøgte “GL” nu fuld integration ved at forsøge at omforme sig til en undergruppe hos det Demokratiske Parti. Dette blev afvist, men fra da af gik de i retning af at forsøge at appellere til overklassen gennem dens partier.

I 1973 rapporterer The Advocate, at “Bøssebefrielse er svært at finde i Texas [nu],” og sagde at “Bøssernes Befrielses” (på det tidspunkt kaldet “Gaze”) levende lig i Houston var fuldstændig under “homomediernes” kontrol, som “hjalp med at opløse den oprindelige GLF.” Deres aktiviteter var helt imod politisk handling. Nu? Dans, henvisninger og en nødlinje, alt sammen styret fra et hyggeligt hjem i en rigere del af byen. Et øvre-middelklasse “safe space” som har taget en tidligere radikal grupperings infrastruktur og lokalsamfundsprojekter og forvandlet det hele til en kapitalist-venlig non-profit organisation… en kontra-revolutionær taktik som vi fortsætter med at stå ansigt til ansigt med i dag, og som vi endda selv har set i RATPAC siden vores stiftelse.

Alt dette råd har efterladt LGBT-folk i en stilling der er tættere på fascisme end frihed. Det viser den dybe fare ved nogensinde at tillade kapitalistiske interesser i vores rækker, og det viser lige præcis hvor meget vi ikke har interesser til fælles med rige LGBT-folk. Faktisk vil de ved hver eneste mulighed afvikle vores kamp for magten for at bringe os tilbage i det system som de tjener på.

De ryster ved tanken om at dagligdags transpersoner kæmper for deres egne interesser, og de har brugt årtier på  at sikre at vi kommer til at se deres interesser som vores egne.

Herfra bør vi kigge på årsagerne til hvorfor GLF ikke var i stand til at smede sig selv og forhindre regnbueparasitterne i at tage helt fat, noget som hele den gamle bølge af “bøssebefrielse” blev offer for. Ved at lære disse lektier og stå ansigt til ansigt med disse virkeligheder, kan vi smede en bevægelse for MAGTEN sammen, som, stærkere end nogensinde før, fremkalder frygt i dem som skader dagligdags LGBT-folk, især selve den kapitalistiske stat, som er den mest skyldige i dette.

     

Kilde: https://www.facebook.com/SMFatx/posts/931549363663498