Filippinernes undertrykte og udbyttede kvinder, forén jer med det filippinske folk og styrt USA-Duterte regimet!

NDFP-Mindanao går sammen med den filippinske nation i at fejre det hårde arbejde, modet og beslutsomheden som undertrykte og udbyttede kvinder i landet og verden over udviser, her på Kvindernes Internationale Kampdag.

Vi husker de russiske proletariske kvinders revolutionære iver, kvinder som den 8. marts, efter bolsjevikkerne havde organiseret dem, gik sammen for at støtte generalstrejkerne og den væbnede opstand som udløste begyndelsen på februar-opstanden i 1917, som, senere hen, udviklede sig til den store Oktoberrevolution, som banede vejen for Ruslands socialistiske fremtid.

Disse modige kvinder dedikerede sig selv helhjertet til den væbnede revolutionære opstand for at hjælpe med at det russiske folk kunne vinde frihed fra årtiers undertrykkelse og udbytning under tsaren og andre herskende klasser i Rusland, såvel som fra andre imperialistiske landes kolonisering.

I dag hylder vi ligeså den filippinske revolutions modige kvinder, hvis liv er dedikeret til folkekrigens udvikling, som vil vinde det filippinske folk dets frihed fra undertrykkelse og udbytning under de herskende klasser, nemlig jordbesidderne, det store marionet-borgerskab og USA-imperialismen.

Vi hædrer de kvindelige partikadrer, kvindelige røde kommandører og kæmpere i den Nye Folkehær og andre kvindelige revolutionære masseledere, som har brugt deres tid, styrke og intellekt på at rejse, organisere og mobilisere bonde- og arbejdermasserne til fordel for den national-demokratiske revolutions sejr, som er nationens trædesten på vejen mod dens socialistiske fremtid.

I alle de 50 år der er gået siden Filippinernes Kommunistiske Parti [Communist Party of the Philippines – CPP] blev genoprettet, har disse kvindelige revolutionære lederesbeslutsomhed været med til at styre bevægelsen langs den rigtige sti i løbet af den Første og den Anden Store Rettelsesbevægelse, og gennem hver eneste efterfølgende udfordring, krumning og afvej som den revolutionære bevægelse har været nødt til at konfrontere og løse.

Kvindelige masseledere som stammer fra bondestanden har modigt bekæmpet hver eneste udfordring i deres udførsel af landbrugsrevolutionen, såvel som dem fra arbejderklassen, der har bidraget til at styrke den militante arbejderbevægelse i landet.

Ja, kendetegn på kvinders sande befrielse kan ses og opleves fra indersiden af den revolutionære bevægelse, hvor kvinder besidder friheden til fuldt at deltage i politiske diskussioner og beslutningstagen, eftersom de anerkendes og respekteres som ledere, politiske vejledere, lærere og kæmpere, og står som en inspirationskilde for folket. Dermed må kvindekampen uløseligt forbindes med den national-demokratiske revolution.

Dermed er AFP’s påstand om at kvinder i den revolutionære bevægelse bliver “mishandlet” rent ud falske og giftige nyheder, som det fascistiske USA-Duterte regime og AFP/PNP udbreder, sådan at de kan skjule deres egen decideret anti-kvindelige karakter. Duterte selv har gentagne gange talt om at “voldtage kvinder” i sine taler, enten som en “vittighed” eller en ondskabsfuld advarsel til alle kvinder. Han finder det også morsomt at skyde tilfangetagne kvindelige røde kæmpere i deres genitalia. Han har også nævnt at han vil give gratis ture til udlandet til såkaldte “overgivere,” især de “kvindelige overgivere.”

Disse vitser, uanset om de siges som en kendsgerning eller som en ynkelig form for sarkasme, kan kun bedømmes som uretteligt anti-kvindelige, hvilket er det mindste man kan sige om Dutertes fordærvede og syge slagord. Og siden disse er ord som stammer fra et statsoverhoveds mund, bliver disse til politiske udtalelser som giver hans fascistiske undersåtter – AFP, PNP, CAFGU og andre paramilitære styrker – tilladelse til at mishandle kvinder, især dem som opbygges som “statsfjender,” som i praksis er enhver som de har lyst til.

Dutertes Oplan Kapayapaan er uløseligt anti-kvindelig, fordi hundreder af kvinder, piger iblandt dem, er blevet ofre for voldtægt og andre slags mishandling, især i deres militæroperationer i Mindanaos bagland. Bondekvinder er blevet ofre for ulovlige drab.

I USA-Duterte regimets vedvarende overgreb mod lovlige progressive organisationer, er kvindelige ledere og medlemmer blevet ofre for politiske mord, ulovlige anholdelser, tortur, psykologisk krigsførsel og er blevet sigtet efter falsk anklage. PNP’s brutale anti-narko kampagne Oplan Tokhang eller Double Barel er blevet brugt til ulovligt at anholde kvindelige aktivister blandt andre, som så gøres til ofre af politiets fordærvelse og brutalitet.

På samme måde udgyder økonomiske politikker, såsom TRAIN-loven, endnu mere vold mod folket, især kvinder, gennem stigninger i priserne på de mest grundlæggende varer og på de få sociale ydelser som den reaktionære stat stadig tilbyder. Den reaktionære stats politik om at eksportere dens folk til andre lande fortsætter med at finde sted, selvom udenlandske arbejdere som Joanna Demafeliz bliver myrdet og andre fortsætter med at stå ansigt til anisgt med unævnelige slags lidelser.

Duterte-regimet syder med dobbeltmoral som det udtrykker sympati med Demafeliz-familien, men samtidig nægter at indføre national industrialisering, hvilket ville give dens eget folk meningsfuldt arbejde. Duterte hev de filippinske arbejdereud af Kuwait så de kunne sendes til Kina.

Dermed opfordrer vi på Kvindernes Internationale Kampdag alle kæmpende kvinder i landet til at forene sig med og forbinde kvindekampen til den national-demokratiske revolution. Forén jer med det filippinske folk for at styrke det uforbederligt anti-kvindelige, anti-folkelige USA-Duterte regime.

Ka Joaquin Jacinto, talsperson
NDFP Mindanao
8. marts 2018

Kilde: https://www.philippinerevolution.info/statements/20180308-oppressed-and-exploited-women-of-the-philippines-unite-with-the-filipino-people-and-oust-th