Det filippinske folk må bruge ægte folkemagt mod USA-Duterte regimets fascistiske diktatoriske regering
På mindedagen for EDSA-opstandens 32-år
Filippinernes Nationaldemokratiske Front i Mindanao (National Democratic Front of the Philippines in Mindanao – NDFP-Mindanao) går sammen med nationen for at huske det filippinske folks heltemod i EDSA-opstanden, som, for 32 år siden, var et af de store resultater af den to årtier lange kamp, både væbnet og ubevæbnet, der kæmpede imod og stræbede efter at styrte USA-Marcos regimet. Folk fra forskellige klasser og lag, især arbejdere, professionelle, religøse, unge og studerende, gik op ad nationens hovedstads hovedfærdselsåre for at udtrykke deres fordømmelse og afsky over for flere år af USA-Marcos regimets fascistiske diktatoriske regering.
Selvom det er klart et overgangen fra Marcos til Cory ikke var andet end et skifte i lederskabet som ikke helt udslettede landets halv-feudale, halv-koloniale samfundsorden, er det, på den ene side, vigtigt at anerkende selve den kollektive evne som et folk, forenet af målet om at genskabe et sandt demokrati, har til at smide en tyveårig fascistisk diktatur på porten. Det var, på den anden side, en generalprøve for fremtidige folkeprotester som vil opstå sammen med folkets væbnede revolution for en gang for alle at befrie nationen fra de herskende klassers diktatur, fra godsejerne, det store marionet-borgerskab og USA-imperialismen, og gøre en ende på halv-kolonialismens og halv-feudalismens undertrykkelse og udbytning.
Selvom det kun har været ved magten i to år, har USA-Duterte regimet allerede udvist en grad af fascisme som er sammenlignelig med, hvis ikke værre end, Marcos’. Duterte har, i løbet af de sidste par år, påtvunget politikker om død og ødelæggelse gennem hans tre store krige: Oplan Tokhan, Oplan Kapayapaan og krigen mod moro-folket ved at påtvinge undtagelsestilstand i Mindanao.
Nu hvor Oplan Tokhang er fuldt funktionsdygtig og tilbage i PNP’s hænder kan landet ikke forvente andet end yderligere forværring af de ulovlige drab som både politiagenter og statssponsorerede dødspatruljer begår. Tokhang har allerede taget over 13.000 menneskeliv, og nu vil frækheden og straffriheden blive endnu værre og mere udbredt.
Dutertes sag hos den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court – ICC), hvis den seriøst skulle komme igennem og ende som en fuld retssag, vil være en mulighed for de bekendte til Tokhangs og de ulovlige drabs hundreder af ofre for at søge retfærdighed. Den kan også tjene som en platform hvor det filippinske folk kan opfordre verdenssamfundet til at hjælpe ved at udvide deres fordømmelse af USA-Duterte regimets fascisme.
Mens ICC’s effekt endnu ikke har udfoldet sig, er det livsnødvendigt at den lokale folkebevægelse ledet af kirkefolk, professionelle, progressive grupper, studenter, middelklassen, arbejdere og bønder mod ulovlige drab og andre menneskerettighedsovertrædelser styrker og udvider sig selv. Dette er for at lægge et grundlag i landet som kan blive støttet internationalt.
På landet i Mindanao, er Dutertes Oplan Kapayapaan (OPK) regimets brutale omcirklings- og undertrykkelseskampagne som sigter efter at undertrykke masserne og besejre den revolutionære bevægelse. Den har lanceret rækker af fokus og vedvarende krigsoperationer i øernes baglande. Disse brutale militæroperationer har fanget tusinder i masser i situationer med chikane, bombning, beskydning og andre onde udtryk for statslig terrorisme. Som resultat har hundreder af tusinder flygtet fra deres landsbyer, marker og andre kilder til livet, og lider under alvorlige konsekvenser i evakueringsområder.
OPK’s terror rækker så langt som til byer og storbyer, hvor lovlige masseorganisationers ledere og medlemmer bliver ofre for Duterte-regimets crackdown, som anvender overvågning, ulovlige anholdelser, politiske mord, falske anklager, psykologisk krigsførsel og andre former for marconiske taktikker.
AFP har også benyttet sig af psykologisk krigsførsel og anvendt falske scenarier skabt til at kunne sprede propaganda – ‘fake news’ – som sigter efter at bagvaske og lyve om den revolutionære bevægelse og dens ledere. I et desperat forsøg på at retfærdiggøre Dutertes “terror”-betegnelse, er AFP gået berserk og beordrer deres lokale banditter til at begå de mest grusomme mord og anklage NPA på løgnagtig vis. Denne perfide plan blev anvendt i Mindanaos sydlige, nordøstlige og fjerne sydlige regioner, i AFP’s desperate forsøg på at bruge og snyde masserne til at gå imod den revolutionære bevægelse. Selvom den kan have påvirket nogle få folk, vil den aldrig være i stand til at ødelægge CPP-NPA-NDFP’s troværdighed som er blevet hærdet af deres egen rettelseskampagne.
I mellemtiden fortsætter Dutertes krig mod bangsamoro-folket med at eskalere i Mindanao, mens den udvidede undtagelsestilstand fortsætter ind i årets første kvartal. Uden for en stadig knust Marawi City fortsætter AFP, på den ene side, med at rende efter bangsamoro-grupper, både lovlige og bevæbnede, der fortsætter med at opretholde moro-folkets ægte ret til selvbestemmelse. På den anden side holder Duterte moro-folket i skak med løfter om mere politisk og økonomisk magt, så snart hans egen version af BBL godkendes og “føderalismen” – som ikke er andet end hans diktatur – nedfældes.
NDFP – Mindanao opfordrer det filippinske folk til at fornye deres hengivenhed til en ægte form for folkemagt der tjener massernes interesser, og ikke nogen fraktion eller USA-imperialismen, og endnu en gang kvæle USA-Duterte regimets lurende fascist-diktatur. Som dette regime påtvinger flere og flere skatter mod folket og drukner landet i milliarder af dollars i gæld til dets ambitiøse ‘Byg, Byg, Byg’ infrastruktursamok, må folket lancere større og mere militante protester mod USA-Duterte kliken, protester der er langt større og hyppigere end dem under EDSA-opstanden.
Ka Joaquin Jacinto, talsperson
NDFP Mindanao
Kilde: https://www.philippinerevolution.info/statements/20180225-the-filipino-people-must-harness-genuine-people-power-against-the-fascist-dictatorial-rule-